I vores hyggelige og rustikke smagekælder holder vi smagninger af whisky, rom, gin, vin, portvin, øl og meget meget mere. Fælles for alle disse aftener er, at jeg altid finder nogle rigtigt spændende produkter frem. Du vil få en god introduktion til produkterne, og en historie eller to med på vejen. Smagningerne vil til tider blive ledet af mig selv, og til tider vil jeg invitere en gæsteforedragsholder. På selve aftenen for arrangementet vil der altid være gode tilbud på de dejlige dråber vi har smagt.
Jeg glæder mig til at se dig i hyggelige omgivelser.
Whiskybattle med Peter Kjær og Dennis Klindrup
Peter Kjær og Dennis Klindrup inviterer igen til en spændende whiskysmagning, med fokus på lækker whisky, lækker whisky og mere lækker whisky.
Denne gang bliver det en sand battle, hvor de to kombattanter hver har valgt 4 whiskyer, som konkurrerer med hinanden 2 og 2. Og sådan en battle er normalt hverken stille eller kedelig...
Med forbehold for ændringer bliver programmet som følger:
Ballechin 10YO - "Heavily Peated" Edradour!
vs
BenRiach 10YO The Smoky Ten - den røgede version af BenRiach
Springbank 10YO – klassikeren som der kronisk er for få flasker af!
vs
Kilkerran (Glengyle) 12YO – lavet af de samme folk som på Springbank på det nyeste gamle destilleri i Campbeltown
Arran 9YO sherry cask 60% - en single cask aftapning til Danmark på 666 flasker
vs
Arran Sherry Cask 55,8% – Samme destilleri, og også sherryfade - hvad er bedst?
An Orkney Distillery 9YO 57,1% - Mark Watt's til dato største aftapning (733 flasker)
vs
En overraskelse – Det er ikke alt vi kan afsløre på forhånd!
Vi kommer godt rundt i de forskellige smagsnuancer som skotsk whisky har at byde på. Der bliver noget for dig der er til de blide u-røgede og også noget til dig der elsker smagen af røg… Og så noget midt imellem.
Du kan forvente dig en ganske uformel smagning krydret med god information og måske en historie eller tre.
BenRiach whiskysmagning med Global Brand Ambassador Stewart Buchanan
Det er mig en stor ære at få besøg i whiskykælderen af Stewart Buchanan fra BenRiach.
Fra at være en blandt mange ukendte byggesten som skulle udfylde en rolle i diverse blends blev destilleriet i 2004 købt at whisky legenden Billy Walker. Han fik hurtigt gjort destilleriets aftapninger til kult. Og den status har det bevaret lige siden.
Med Rachel Barrie som ny masterblender blev en helt ny serie lanceret i 2020.
Disse skønne aftapninger vil denne aften blive præsenteret af Global Brand Ambassador Stewart Buchanan.
Vi skal smage følgende:
-
BenRiach 10YO The Ten 46%
-
BenRiach 10YO The Smokey Ten 46%
-
BenRiach 12YO The Twelve 46%
-
BenRiach 12YO The Smokey Twelve 46%
-
BenRiach Smoke Season (limited edition) 52,8%
-
BenRiach Malting Season (limited edition) 48,9%
-
BenRiach 21YO The Twenty One 46%
Der er således lagt op til en interessant aften med gode smagsoplevelser.
Der vil naturligvis være gode priser på whiskyerne efter smagningen.
Romsmagning
Det er mig en stor fornøjelse at kunne invitere dig til en romsmagning med hele 7 meget forskellige romaftapninger.
I aftenens løb skal vi stifte bekendtskab med de forskellige stilarter indenfor moderne rom og høre lidt af rommens spændende og også skrækkelige historie. En historie der bliver ”glemt” af de dygtige marketing folk, men som er vigtig at huske på.
Vi skal smage rom jeg godt kan lide og rom jeg ikke forstår. Der vil være tør rom, sød rom og rom midt imellem.
Det hele går ud på at vi i fællesskab får en god hyggesnak hvor alle kan byde ind.
Smageprogram:
Ron Twezo Cuba 40%
Vizcaya Cask 21 Den Dominikanske Republik 40%
1731 Belize 12YO 46%
Navy Island Jamaica PX Finish Limited Edition 46,7%
AuRhum Guyana 57% Navy Strength
Ron Espero Ultimo et blend af rom fra 5 forskellige Caribiske producenter 40%
Rum JM Single Barrel Agricole 20YO De Franske Antiller – et samleobjekt 43,6%
Der er kun 24 pladser til denne smagning.
Whiskysmagning - Copenhagen Distillery
Hos Copenhagen Distillery laver de whisky – anderledes whisky!
Whiskyen er dansk – ikke en kopi af skotsk eller irsk. Dansk!
Det er med stor fornøjelse at jeg nu har indgået en samarbejdsaftale med dette fantastiske destilleri.
Jeg har til anledningen inviteret manden bag de spændende whiskyer Lasse Öznek på besøg i whiskykælderen på Valby Langgade 30A.
Her vil Lasse fortælle om projektet Copenhagen Distillery og hvilke tanker og tilgange han har til sine whiskyer.
For mig var det noget af en øjenåbner og dertil en provokation af mine sanser (på den gode måde) da jeg for et par år tilbage smagte deres første whisky. Den mindede ikke om noget jeg havde smagt tidligere. Og jeg har smagt meget forskelligt gennem årene.
Smageprogram:
- New Make
- Young Spirit
- RAW No. 3
- RARE No. 3 Emmer
- RARE – endnu Ikke lanceret. Her får du mulighed for at smage en kommende dram og forudbestille din egen flaske.
Kom med til denne unikke smagning og få udvidet din horisont.